Udnyt boligen bedre - Sådan fik familien 1 ekstra børneværelse

 
Udnyt boligen bedre - forsidebillede.jpg

Hvilken model synes du, familien skal vælge?

Som arkitekt er jeg fortaler for, at vi skal tænke bedre udnyttelse af boligen. Der er masser af muligheder for at få en bedre fungerende bolig. Både hvis man bygger til eller bliver i den eksisterende ramme.

Her er et eksempel med en familie, der gerne ville have et køkken-alrum og et ekstra børneværelse.

Aftensolen lå gemt

Der var mange udfordringer i denne sag. Haven lå mod vest, hvor soveværelset, WC og kældernedgang lå placeret. Mod øst, nord og syd kiggede man kun ud på et hegn. Så jeg gjorde alt for at få køkken-alrummet og stuen placeret mod vest.

Et dyrt og et billigt forslag

Jeg lavede to forslag til familien. Et billigt og et dyrt. I det billige forslag bevarede jeg badeværelsernes placering, men fik åbnet op til udsigten mod vest. Ved den dyre løsning blev der åbnet endnu mere op mod vest, trappen til 1.-salen flyttet, der blev lavet to nye badeværelser, udestuen blev sløjfet, og der blev plads til både et køkken-alrum og en separat dagligstue.

Her er den oprindelige grundplan, hvor udsigten mod vest blev blokeret af et soveværelse og badeværelse.

Her er den oprindelige grundplan, hvor udsigten mod vest blev blokeret af et soveværelse og badeværelse.

Med det billige forslag blev udsigten lukket ind mod vest, og familiens ønsker blev opfyldt. Prisen forblev lav, idet de to oprindelige badeværelser og mange af væggene blev bevaret.

Med det billige forslag blev udsigten lukket ind mod vest, og familiens ønsker blev opfyldt. Prisen forblev lav, idet de to oprindelige badeværelser og mange af væggene blev bevaret.

Denne løsning blev ekstra dyr ved, at trappen til 1.-sal blev flyttet, og der blev lavet to nye badeværelser.

Denne løsning blev ekstra dyr ved, at trappen til 1.-sal blev flyttet, og der blev lavet to nye badeværelser.

 
Christian Brixval