Dagslyset i dit hjem påvirker dit humør

Dagslys i hjemmet 

Vores humør påvirkes i stor grad af dagslys. Det er derfor, masser af danskere hvert år mærker på humøret, når det bliver vinter, og dagene bliver mørkere. Som arkitekt er det noget, jeg tænker meget over. Jeg har jo indflydelse på, hvor meget dagslys der skabes i mine projekter. 

I 2014 tydede en undersøgelse fra Aarhus Universitet på, at der er en klar relation mellem størrelsen på vores vinduer og kroppens hjerterymte og produktion af stresshormoner. (Læs den her).

I mit arbejde prøver jeg altid at lade dagligdagen følge solen. I et land som Danmark, der har mange grå dage, er det vigtigt at få en masse lys ind i hjemmet. Jeg placerer f.eks. gerne køkkener mod vest eller syd. Moderne familier samles oftest om aftenen, om madlavningen, så det giver mening, at det er der, lyset er sidst på dagen. Jeg tænker også på koncepter som passivt dagslys. Det vil sige dagslys, der kommer fra nord og ikke har så meget direkte sol, men som stadig giver en masse lys i hjemmet. 

For at skabe mere lys i familiens mest anvendte rum blev det gamle vindue her skiftet ud med en flot terassedør af mahogni. Design af Brixval – Arkitektur og design

Lys kan også brugs til at lege med rumfølelsen. Store vinduer kan få hjemmet til at føles meget mere rummeligt. Har man udsyn til natur, kan de næsten given følelsen af, naturen er en del af hjemmet. Man kan også skabe interessante mønstre og fine indtryk med de vinduer, man vælger. For eksempel giver ovenlysvinduer meget mere lys end et almindeligt facade-vindue. Det kan man bruge til at åbne huset op og få det til at føles mere luftigt.  

Eksempel på brug af ovenlys i køkken alrum og stue. Her er fokus på lys i opholdsrummene. Tegning af Brixval – Arkitektur og design.

Det kan være svært at se for sig, hvordan man får mere dagslys i sit hjem. For mig er det et spændende projekt. Kontakt mig her, for at høre, hvordan vi får dagslyset udnyttet bedst i dit hjem. 

Forrige
Forrige

Ny bedre byggeskik

Næste
Næste

Nogen må gøre noget for de fine gamle huse...