Nogen må gøre noget for de fine gamle huse...

Jeg er så enig med Holger Dahl, der som københavnersnuden skriver i Berlingske. Gamle, fine huse ødelægges ét for ét af husejere, der samtidig destruerer små stykker danmarkshistorie. Vil nogen venligst genoplive foreningen Bedre Byggeskik?

Links til Holger Dahls artikel: Københavnersnuden: Vandalerne i villakvarterne har ingen respekt for husenes sjæl! Stop dem, før det er for sent

Det er en kunst at lave en tilbygning eller udskifte taget og sikre en bedre energiklasse til de gamle, smukke huse. Jeg bliver ærgerlig, når jeg ser et hus med en tilbygning, der helt tydeligt ikke falder naturligt ind i husets stil. Når jeg skal tegne en tilbygning, eksempelvis til et funkishus, gør jeg meget ud af at få tilbygningen til at falde ind i den eksisterende bygning, så man ikke kan se, at der er bygget til.

Jeg giver Holger Dahl helt ret i, at vi må gendanne Bedre Byggeskik, så den passer til tiden i dag. Vi må sikre, at man ikke bare udskifter de gamle vinduer og reformerer husene, så de mister al sjæl. Smukke huse bliver ødelagt, enten på en gang eller også over mange årtier, og grunden er at folk ikke ved hvad de ødelægger og kan ikke se det, muligvis fordi huset har behov for noget restaurering, og derfor kan de ikke se, hvad de er ved at ødelægge. Eller fordi de ikke har øje for de forskellige detaljer.

At forene nutidens behov for komfortabel bolig med de smukke, gamle huse er en kunst og kræver megen viden om den enkelte ejendom, dens stil og hvad der skal bevares, og hvordan der kan bygges til. Det er bare ikke noget man skal gøre uden at man har sat sig helt ind i den stil og de detaljer som var tidstypisk fra da huset blev bygget.

På neden stående tegninger ses et eksempel på hvordan et hus kan få en tilbygning, uden at skulle gå på kompromis med arkitekturen:

Forrige
Forrige

Dagslyset i dit hjem påvirker dit humør

Næste
Næste

Udnyt boligen bedre - Sådan fik familien 1 ekstra børneværelse