Byg som i gamle dage og byg bæredygtigt

Man burde se på, hvordan man byggede med træ i gamle dage! Så ville man bedre kunne bygge bæredygtigt. Bindingsværkshuset har en smuk konstruktiv stil og en formidabel holdbarhed. Derfor bør vi måske kigge nærmere på bygningsprincipperne i disse gamle huse. Det konstruktive system er virkelig bæredygtigt, hvorfor moderne byggeri bør kaste et tilbageblik på de gamle konstruktive traditioner.

Når man bygger bæredygtigt, opfører man en ejendom, der har ubegrænset eller vedvarende holdbarhed gennem en meget lang årrække. Ejendommen har derudover et lavt energiforbrug og kræver minimal vedligeholdelse og udskiftning af materialer i årenes løb. Dette er både godt for miljøet og for beboerens økonomi.

Nu til dags bygges der til stadighed i træ. Moderne byggeri i træ medfører dog en række problemer, hvilket kan undre mig når man kigger tilbage på gamle bindingsværkshuse, der stadig står i smuk stand. Bindingsværkshuse er ikke så meget en arkitektonisk stil, snarere end et konstruktionsprincip. Et eksempel på et gammelt, bæredygtigt hus bygget på denne konstruktive måde i træ er Præstegårds-bulladen i Christiansfeld, der antages at være opført i 1668 alene ved brug af træ uden brug af søm og skruer.

Problemer der kan opstå i forbindelse med moderne, og ikke bæredygtigt byggeri i træ, fremgår ved tørremetoden, opskæring og forskellige brug af materialer i konstruktionerne, der ikke bidrager til bæredygtighed og langtidsholdbarhed.

3 problemer ved moderne byggeri træ

TØRREMETODEN

Der benyttes ofte kunstigt tørret træ. Denne metode kræver først og fremmest en masse energi, da tørreovne/stuer skal opvarmes, hvilket ikke er bæredygtigt. Herudover vil eventuelle fejl i træet bedre vise sig, når træet får lov at ligge og tørre i en tørrelade gennem længere tid. 

OPSKÆRINGEN

Det anvendte træ er ofte tilfældigt opskåret. Dette betyder, at træets egenskaber forringes og træet rådner derfor langt hurtigere. 

MATERIALEVALGET

Brug af metalbeslag og maskinsømning er kondens-fælder, der bidrager til en hurtigere nedbrydning af træet. Herudover medfører isolering med mineraluld og evt. maling med plastikmaling at miljøet belastes og indeklimaet i huset forværres. 

Når man bygger bæredygtigt, opfører man en ejendom, der har ubegrænset eller vedvarende holdbarhed gennem en meget lang årrække. Ejendommen har derudover et lavt energiforbrug og kræver minimal vedligeholdelse og udskiftning af materialer i årenes løb. Dette er både godt for miljøet og for beboerens økonomi. 

Brixvals tips til bæredygtigt byggeri i træ

TRÆSORT

Bæredygtigt byggeri foretages bedst i egetræ eller fyrretræ, herudover anbefales det at benytte fuldtømmer eller halvtømmer, der er spejlskåret eller kvartskåret. Levetiden for denne type træ selv i udemiljøet er erfaringsmæssigt i omegnen af 200 år. Dette er bæredygtigt.  

OPSKÆRING

Det er vigtigt, at træet skæres til, således at de dele af træet, der har en dårlig holdbarhed, skæres fra.  Konstruktive samlinger bør udføres i træ helt konsekvent. Denne metode ses i de gamle bindingsværkshuse, der er samlet med videreudviklede træsamlinger. Vigtigst af alt er dog, at der i videst muligt omfang ikke bruges skruer eller søm, der kan forsage fugt og dermed hurtigere nedbrydelse.  

HØJ SOKKEL

Udvendige trækonstruktioner skal beskyttes gennem en høj sokkel i beton eller natursten på minimum 30 cm. Dette er både æstetisk tilfredsstillende og godt til fugtbeskyttelse. 

Forrige
Forrige

Hvorfor giver Ny Bedre Byggeskik mening for dig?

Næste
Næste

Savner du en arbejdsplads i hjemmet?