Savner du en arbejdsplads i hjemmet?

Som noget nyt tilbyder Brixval Arkitektur & Design at hjælpe dig med at finde plads til at skabe et kontor i dit eget hjem - eller finde smarte løsninger, der kan give dig en arbejdsplads et sted i dit hjem, der før havde en anden funktion.

En hjemmearbejdsplads har altid kunnet give dig mere frihed, fleksibilitet og produktivitet i hverdagen, men aldrig har behovet for gode hjemmekontorer været så stort, som det er nu. Coronaepidemien har sendt mange hjem fra arbejde, og ifølge Dansk Industri overvejer mange arbejdspladser at indføre meget mere hjemmearbejde i fremtiden, end de havde inden Covid-19.

Nemt og bekvemt

Det er bare ikke altid det mest optimale at sidde og arbejde i sofaen eller ved spisebordet, og hvis dine børn også er hjemme kan koncentrationen hurtigt få et slag.

I den situation kan en hjemmearbejdsplads gøre hverdagen både nemmere og mere bekvem. Samtidig kan et hjemmekontor også opfylde en lang række behov, som ikke nødvendigvis handler om dit arbejde. Det kan være stedet hvor du tjekker dine børns Aula, ordner praktiske ting i hverdagen eller måske endda slår dine kreative folder.

Om du vil finde plads til dit hjemmekontor i et rum, der allerede har en anden funktion i dit hjem, eller vil oprette et helt nyt rum til kontoret, kan Brixval hjælpe med opgaven. Se eksempler på vores andre projekter her.

Forrige
Forrige

Byg som i gamle dage og byg bæredygtigt

Næste
Næste

Arkitektens tips til renoveringen